Hans Henrik Knoop: Positiv psykologi
Positiv Psykologi: Flow og kreativitet gennem hele livet
Printvenlig versionOnsdag den 23. februar 2011 kl. 19-22.00
St. Kannikestræde 19, 1169 København K
Pris: 185 DKK
Medlemspris: 0 DKK*
*Prisen gælder første billet pr. arrangement.
Yderligere billetter købes til normalpris.
I dag lever vi det nok mest privilegerede liv, noget folkefærd nogensinde har levet. Samtidig ved vi meget om, hvad vi kan gøre, for at livet bliver ved med at være spændende, og for at vi kan være nærværende i hverdagen og arbejde effektivt og kreativt.
Alligevel lykkes det ofte ikke, fordi vi kollektivt set fungerer for dårligt. Et stort antal elever er trætte af skolen til trods for, at børn er født med en altomfattende lyst til at lære. Og mange voksne er udbrændte og har stress, angst eller er ved at gå til i kedsomhed.
Med afsæt i den nyeste forskning bidrager foredraget til en forståelse af, hvad der foregår, hvordan vi selv fungerer, og hvordan vi kan lykkes socialt og professionelt, så vi undgår blindt at gentage fiaskoerne. Hør om, hvordan fire typer frit tilgængelig livsglæde betyder mere og bedre læring, kreativitet og op til 10 års ekstra levetid.
Hans Henrik Knoop: Lektor i pædagogisk psykologi og forskningsdirektør i Universe Research Lab
Hans Henrik Knoop er lektor i pædagogisk psykologi på Aarhus Universitet og forskningsdirektør i Universe Research Lab. De seneste 10 år har han været involveret i forskningssamarbejde med kolleger på Harvard University, Stanford University, Claremont Graduate University i GoodWork® Project, og han har deltaget som forsker i udviklingsprojekter for bl.a. LEGO, Danfoss Universe og Royal Greenland Academy. I 2006-2007 var han faglig leder af TV2’s programserie Plan B om effektiv undervisning og bidrog til DR2’s programmer om talentudvikling i skolen. Hans Henrik Knoop er forfatter og redaktør på en lang række bøger - blandt andet Positiv Psykologi - Positiv pædagogik og har derudover publiceret et hav af videnskabelige og populærvidenskabelige artikler.
Endelig er han er en meget efterspurgt foredragsholder, der har præsenteret sit arbejde gennem mere end 800 inviterede foredrag i Danmark og på internationale konferencer i mange lande.