Lars Mygind: Din intelligente krop (foredrag)
Kan det være rigtigt at kroppen er biologisk intelligent? Kan alt helbredes? Få sat gang i tankerne og hør Lars Myginds spændende foredrag om metamedicin - om integration af fysisk, følelsesmæssig, mental, åndelig og social sundhed.
Printvenlig versionTorsdag den 27. oktober 2011 kl. 19-22.00
St. Kannikestræde 19, 1169 Kbh K
Pris: 185 DKK
Foredrag om Metamedicin - integration af fysisk, følelsesmæssig, mental, åndelig og social sundhed.
Metamedicin er en bevidsthedsmodel, som kan sikre sundhed og give en person indblik i, hvor man er i en sygdomsproces. På vej til det værre eller på vej til det bedre og inspirere til handling.
Se Lars Myginds videopræsentation af foredraget her
I foredraget får du svar på spørgsmål som:
Kan det være rigtigt at kroppen er biologisk intelligent?
Kan alt helbredes?
Kan det være rigtigt at der er en naturlig forklaring på kroppens processer?
Kan det være rigtigt at oplevelser, vi oplever som konflikter, kan være årsag til sygdom?
Metamedicin er en integrativ medicinmodel. Metamedicin er ikke noget man spiser og ikke en behandling. Metamedicin er en forståelsesmodel som gør behandlinger mere effektive, både medicinske, kirurgiske, psykologiske, komplementære og alternative behandlinger. Fordi man forstår, hvordan det hele hænger sammen. Når du forstår modellen kan du bedre vælge den rette behandling for dig selv.
I løbet af foredraget vil Lars demonstrere brugen af Metamedicin på frivillige fra publikum. Det er ikke ualmindeligt, at ny indsigt giver håb og inspiration.
Lars Mygind
Lars Mygind er førende indenfor Metamedicin, tankefeltterapi (TFT) og emotionel frihedsteknik(EFT). Som søn af Jytte Abildstrøm og bror til Peter Mygind fornægter familiens underholdningsgen sig heller ikke i Lars, der formår at levere sit ofte alvorlige budskab så de fleste får rørt lattermusklerne.
Med en baggrund i 10 års ledererfaring indenfor erhvervslivet, 10 år som skuespiller og sin terapeutiske uddannelse har Lars Mygind siden 2000 levet som foredragsholder, underviser forfatter og terapeut. Hans ambition er altid at bruge de mest effektive teknikker når det gælder om at skabe personlig velvære og vækst. Han er derfor konstant opsøgende når det gælder om at tilegne sig ny viden indenfor det terapeutiske felt og bruger meget af sin tid på at deltage i kurser og konferencer rundt i verden.
Lars hørte ved et tilfælde om metamedicin, da han mødte Harald Bauman på et kursus i tankefeltterapi. Lars blev så begejstret da han oplevede den meget markante positive indvirkning, denne forståelsesmodel havde på hans liv, at han selv tog uddannelsen. Efter at have lært Metamedicin gik der en del år før principperne blev klar til et bredere publikum. Lars har arbejdet med principperne siden 2002. Den første som skrev om principperne bag Metamedicin var Gunver Juul i 1987 i Biopat Bladet og Nyt Aspekt. Privat er Lars gift med Hanne Mygind, der også er underviser/coach/terapeut og parret nyder livet syd for Hirtshals i Tornby tæt ved skov og strand sammen hund, kat og hest.
Links:
www.metamedicin.dk
www.mygind.dk
www.tankefeltterapi.info