58 gange har Dick Hoyt skubbet sin handicappede søn Rick gennem et maraton.
8 gange har han ikke kun skubbet ham 42,2 km i en kørestol, men
også trukket ham efter sig i en gyngende gummibåd, i disciplinen 4
km svømning, samt cyklet 180 km med hans søn på fronten af cyklen
på en og samme dag.
Og hvad har Rick gjort for hans far? Ikke meget, på nær reddet
hans liv.
Denne kærlighedshistorie begyndte I Winchester for 43 år siden, da
Rick blev født med en hjerneskade og ikke havde mulighed for
at kontrollere sine bevægelser.
"Han vil være en grøntsag resten af hans liv;" Dick fortæller at
hans læge anbefalede ham og hans kone at få ham anbragt i en
institution.
Men Hoyts købte den ikke, de havde lagt mærke til hvordan Ricks
øjne fulgte dem, når de bevægede sig rundt i lokalet. Da Rick blev
11 år tog de ham med til en udviklingsafdeling på Tufts
Universitet, og spurgte om der var noget man kunne gøre for at
hjælpe drengen til at kommunikere. "No Way" blev Dick fortalt, "den
står helt stille inde i hovedet på ham"
"Fortæl ham en vittighed," sagde Dick. Det gjorde de og
Rickbegyndte at grine. Det så ud som om, t der skete rigtig meget
inde i hans hoved.
Opkoblet med en computer der tillod ham at kontrollere tekst ved
hjælp af en kontakt som han kunne betjene med siden af hovedet, var
Rick nu endelig kommunikationsdygtig.
Efter at en klassekammerat blev lammet i en trafikulykke, og skolen
arrangerede et velgørenhedsløb for klassekammeraten, tastede Rick
ind på computeren; "Far, det vil jeg".
Og hvordan var det lige at Dick, som aldrig løb mere end 2 km
skulle kunne skubbe hans handicppede søn 8 km? - Han forsøgte sig
alligevel, og nu var det pludselig ham som var handcappet. " Jeg
havde undt i benene i 2 uger efter" udtaler Dick sig.
Den dag ændrede Ricks liv. "Far", skrev han, "da vi var ude at
løbe følte jeg ikke længere at jeg var handicppet".
Og den sætning ændrede Dicks liv. Han kom hurtigt i form ved at
give Rick den følelse så ofte,som han kunne. Han kom i en så god
form, at ham og Rick var klar til at løbe Boston Maraton i
1979.
Efter en periode med rigtig gode resultater var der en gut som
spurgte: " Hey, Dick, hvorfor ikke prøve en triatlon?"
Hvordan skulle en mand som aldrig har lært at svømme og ikke har
cyklet siden han var seks, kunne medbringe sin 55 kg tunge søn
gennem et triatlon? Dick forsøgte sig alligevel. - Nu har de
gennemført 212 triatlons, inkl. en 15 timers Ironman på Hawaii. Det
må være lidt af en nedtur at blive overhalet af en 25 årig
studerende som bliver skubbet af sin far i kørestol.. Tror du
ikke?
Dette år, i en alder af 65 og 43, har Dick og Rick gennemført
deres fireogtyvende Boston maraton og endte på plads nummer 5083,
ud af 20.000 løbere. Deres bedste tid hedder 2 timer og 40
minutter, i 1992, kun 35 minutter fra at slå verdensrekorden, som,
hvis du ikke holder styr på disse rekorder, blev holdt af en gut
som ikke skubbede en anden mand rundt i en kørestol på samme
tid.
" Ingen tvivl om det ", taster Rick ind, "min Far er verdens
stærkeste far".
Dick fik også noget ud af det. For to år siden fik Dick et mildt
hjerteanfald under et af løbene. Lægerne fandt ud af at en af hans
blodårer var 95 % tilstoppet. "hvis det ikke var fordi du var i så
god form", fortalte en læge "havde du været død for 15 år
siden".
Så på en måde har Dick og Rick reddet hinanden.
Rick har nu sin egen lejlighed (han får hjemmehjælp) og arbejder
I Boston. Dick er gået på efterløn og lever nu i Holland. De finder
altid måder at være sammen på, de holder bl.a. foredrag rundt
omkring i landet og konkurrerer nu på et lidt lavere plan i
weekenderne.
Rick giver ofte hans far en middag, men den ting han helst vil
give ham, er en gave man ikke kan købe for penge.
"Den gave jeg helst vil give ham" taster Rick ind, " er at min
far skal sidde i det cykelsæde og jeg skubber ham, bare en
gang".