Antioxidanter, frie radikaler og prooxidanter
Her en beskrivelse af oxidation - iltning - på celleplan, som til en vis grad kan sammenlignes med jern, der ruster.
Printvenlig version
Skrevet af: Carsten Vagn-Hansen, læge og sundhedskonsulent
Oxidation er en elektro-kemisk reaktion som medfører skader, der
kan resultere i svækkede og syge celler, skader på de vigtige
proteiner, der udgør cellens arvemasse og styrer cellens funktion
og DNA. Resultatet kan eventuelt blive omdannelse af cellen til en
kræftcelle eller celledød. Alt det, der hæmmer oxidationen kaldes
antioxidanter.
Frie radikaler
Ved omsætningen af ilt i kroppen dannes der hele tiden frie
iltradikaler, der er iltmolekyler, hvor en af elektronerne, der
forekommer parvis i iltmolekylet, er trukket ud af iltmolekylet
under en kemisk reaktion. Et iltmolekyle med et uparret elektron
bliver til et frit radikal. Derfor må iltmolekylet "stjæle" en
anden elektron for igen at blive komplet. Det gør det ved at stjæle
elektronen fra andre molekyler i de nære omgivelser, fx fra DNA,
fedt og proteiner i blodet.
Når molekyler får stjålet elektroner, kan de enten gå til grunde
eller selv blive til frie radikaler. Der kan sættes en farlig
kædereaktion i gang med en kaskade af skader. Antioxidanterne
afbryder de frie radikalers kædereaktion.
De frie radikaler angriber alt i kroppen, både uden for og inden i
cellerne. Fx angribes proteiner, cellemembraner, fedtstoffer i
blodet og fedtsyrerne på cellernes overflade, så de bliver
oxiderede - forharskede - og cellen svækkes. De angriber bla. også
det "dårlige" LDL-kolesterol og forharsker det (kaldes også
lipid-peroxidering), og så sætter det sig inden i pulsårerne som
åreforkalkning.
Kolesteroloxider er giftige. Hvis LDL-kolesterolen derimod ikke
oxideres - forharskes - skader det ikke, men returnerer til
leveren. Fedtvæv er særlig udsat for oxidering. Det kan ses i hele
kroppen og i hjernen samt på huden, der bliver tør, ældet, rynket
eller ramt af kræftsvulster.
De frie radikaler angriber altså også cellernes DNA, de styrende
æggehvidestoffer i cellen, arvemassen og gør det ligesom mølædt.
Cellerne har en række enzymer, som hele tiden arbejder på at
reparere DNA og opretholde cellens sundhed.
Mineralerne selen, zink, kobber og mangan indgår i disse enzymer.
Skades DNA, ændrer det struktur, muterer og kan fx blive til
kræft-DNA. Stråling øger fx mængden af frie radikaler, også
solstråling, hvilket medfører mutationer, og det kan ende med
hudkræft, fx modermærkekræft.
I vores celler, er det generne, der styrer. Vi har både gode og
dårlige gener, og ingen af generne fungerer, hvis de ikke bliver
aktiveret - turned on. Heller ikke virus fungerer, hvis det ikke
bliver turned on.
Antioxidanter modvirker alle disse processer og er med til at
opretholde cellernes og kroppens sundhed. De frie radikaler
angriber hellere antioxidanterne end de stoffer, antioxidanterne
beskytter, hvorved antioxidanter bliver til svage pro-oxidanter,
der så bliver "genopfrisket" til antioxidanter af de andre
antioxidanter i antioxidantnetværket.
Også aldring kan fremmes ved mangel på antioxidanter. Behovet for
antioxidanter stiger stærkt med udsættelsen for fremmede kemiske
stoffer, fx på grund af tobaksrygning, nogle af de 100.000 kemiske
stoffer, der bruges på danske arbejdspladser, alle mulige
tilsætningsstoffer i vores mad eller på grund af lægemidler.
Man har beregnet, at hver celle i kroppen dagligt udsættes for
cirka 10.000 angreb fra frie radikaler hver dag, med skader især på
cellernes genetiske materiale. Alderen forværrer denne tendens.
Ældre har fx ni gange så ofte mutationer i cellerne i forhold til
spædbørn. Ved nærmest alle sygdomme spiller de skadelige fire
radikaler en meget stor rolle.
Antioxidant-netværket - synergi
En autoritet vedrørende antioxidanter, Richard Passwater, har
udtalt, at man ikke må se på antioxidanter som enkeltstoffer, men
snarere som samarbejdende spillere på et hold eller som
enkeltinstrumenter i et orkester. Det er en rigtig god
sammenligning, for der er flere forskellige antioxidanter, der
virker på forskellig måde og forstærker hinanden virkning
betydeligt. Man kan derfor nå til et bedre resultat med mindre
doser af de enkelte antioxidanter.
I bogen "The Antioxidant Miracle" anses de vigtigste
netværks-antioxidanter for at være liponsyre, E-vitamin, C-vitamin,
coenzymet Q10 og glutathion. Til hjælp har disse stoffer en række
naturstoffer, bla. flavonoider fra grønt og frugt og pinjebark
(pycnogenol) samt Ginkgo biloba, karotener og mineralet selen, der
ikke er en antioxidant i sig selv, men nødvendigt for dannelsen af
enzymer med antioxidantvirkning. Det samme gælder for zink, kobber
og mangan. Antioxidantnetværket er vores personlige, indre læge,
der konstant sørger for at opretholde vores sundhed.
Hvordan kan vi beskytte os mod de frie
radikaler?
Grundlæggende handler det om at undgå stoffer, der medfører
dannelse af mange frie radikaler. Det er fx tobaksrøg, alle mulige
opløsningsmidler og andre kemiske stoffer, især syntetiske.
Amalgam - "sølvet" kviksølvet i tænderne - giver anledning til
vedvarende dannelse af kaskader af frie radikaler. Det er nok det
allerfarligste og en af de vigtigste grunde til mange kroniske,
degenerative sygdomme, blandt andet fordi det er i munden hele
tiden og hele tiden afgiver kviksølv.
Tandlægeforeningen har en meget dårlig sag her, og der er massevis
af seriøs forskning, der beviser skader fra amalgam.
Motion er godt, men konkurrenceidræt og alt for anstrengende motion
øger dannelsen af frie radikaler (og svækker immunforsvaret).
Atleter har derfor brug for mange flere antioxidanter end andre.
Frisk luft og rent vand er også vigtigt.
Amerikanerne er meget optaget af at få helt rent vand, helst
destilleret, for på den måde at undgå de mange metalioner og anden
forurening, der findes i drikkevand. Metalioner er særlig slemme
til at udløse kaskader af frie radikaler, ikke kun kviksølv. Mænd
skal bl.a. sørge for at undgå at få for meget jern.
Det handler også om at nedsætte sin stress, da stress også øger
dannelsen af frie radikaler.
Kosten er den vigtigste kilde til naturlige antioxidanter, der
arbejder sammen om at bekæmpe de frie radikaler. Det er fx til
overflod bevist, at en kost, der er rig på grønt, frugt og
krydderier, nedsætter risikoen for at få kræft.
Men på trods af en sund kost, som meget få overholder det meste af
tiden, er det i dag svært af skaffe sig tilstrækkeligt af alle de
vigtige antioxidanter. Dansk jord indeholder fx meget lidt selen,
der er et vigtigt antioxidant foruden at være et grundstof.
Mange grønsager dyrkes for intensivt og hurtigt, så de ikke når at
optage og danne alle de vigtige antioxidanter i tilstrækkelig
mængde. I Holland er det fx almindeligt, at grønsager dyrkes på
Rockwool eller savsmuld, kun får kunstgødning og udsættes for
stærkt, kunstigt lys døgnet igennem.
Dertil kommer, at de mange fødevarer, vi køber, indeholder et hav
af kemiske stoffer - kig bare på E-numrene, hvoraf flere fjernes
hvert år, når man har fundet ud af, at de alligevel er skadelige
for sundheden.
Der er derfor god grund til at tage ekstra tilskud af antioxidanter
i den kemiske og unaturlige verden, vi lever i. Det bedste er at
tage dem i naturlig form, dvs. foruden sund kost i form af udtræk
fra naturlige kostbestanddele, fx fra krydderier, blade, fx
olivenblade, og frugter.
Vi kan bare se på aberne. De spiser spidsen af de unge blade på
træerne, og det viser sig, at disse blade indeholder en masse
vigtige stoffer og antioxidanter.
Antioxidanterne
De vigtigste antioxidanter er liponsyre, C-vitamin og E-vitamin,
coenzym Q10 og glutathion.
E-vitamin bliver, når det har angrebet et frit radikal, til en
pro-oxidant, men det bliver recyclet - genopfrisket til et
antioxidant af C-vitamin, liponsyre og Q10. C-vitamin bliver så
genopfrisket af flavonoiderne, og sammen med E-vitamin modvirker
det oxidationen af fedtet i blodet, der findes i sammenhæng med
protein som lipoproteiner. Netværket kan ses som en slags
genopretter, hvor alle dele genopretter hinanden og arbejder
sammen.
Liponsyre
Liponsyre (lipoinsyre, red.), der ikke kan købes i Danmark, men fås
i håndkøb i fx Tyskland, styrker hele antioxidantnetværket, da det
øger mængden af både E- og C-vitamin, glutathion og Q10. Det giver
en kraftig beskyttelse mod slagtilfælde, hvor skaderne ikke, som de
fleste tror, opstår på grund af blodmangel i hjernevævet, men på
grund af kaskader af frie radikaler, når blodgennemstrømningen
genoprettes.
De er vist meget nydeligt i dyreforsøg, at hjernevævet bliver meget
mindre skadet, når dyrene får liponsyre, efter at man har afbrudt
blodtilførslen til hjernen i 30 minutter. Uden liponsyre døde 80 %
af rotterne i løbet af 24 timer, med liponsyre kun 25 %.
Jeg har kontaktet HjerneSagens Formand, overlæge Tom Skyhøj Olsen,
for at få ham til at sætte forsøg i gang her i Danmark. Også ved
blodpropper i hjertet er det snarere skaderne fra frie radikaler
end fra iltmangel, der bestemmer skadens størrelse.
Liponsyre har også en meget fin virkning ved sukkersyge, hvor der
er opstået nerveskade - såkaldt nervebetændelse. En tysk forsker
har påvist, at behandling med liponsyre kan stimulere
regenerationen af nervefibre hos diabetikere. Diabetes er en typisk
oxidativ stress sygdom, og diabetikere har signifikant lavere
mængder af antioxidanter i forhold til raske mennesker. Liponsyre
styrker immunforsvaret og hukommelsen.
E-vitamin
E-vitamin er nok det mest centrale antioxidant. Det nedsætter
risikoen for blodpropper i hjertet og slagtilfælde (og det er noget
vrøvl, at det giver hjerneblødning), modvirker inflammation, holder
huden ungdommelig og nedsætter risikoen for prostatakræft. Det er
ikke kun et enkelt vitamin, men en familie af tocopheroler og
tocotrienoler.
Hvor tocopherolerne modvirker oxidering af blodfedtet, kan
tocotrienolerne rydde op i de forkalkede pulsårer, fx i
halspulsårerne. En undersøgelse, hvor man I fire år gav enten
tocotrienol eller placebo, og fulgte patienternes halspulsårer med
ultralyd-scanninger, viste at 94% af de patienter, der fik
tocotrienoler, fik det bedre eller blev stabiliseret, mens ingen af
kontrollerne fik det bedre, og halvdelen fik det værre.
Tocotrienolerne ser også ud til at kunne være et kraftigt vågen mod
både østrogen-positive og østrogen-negative brystkræftceller. Huden
elsker også tocotrienoler.
E-vitaminet er også meget vigtigt for immunfunktionen, der svækkes
med alderen, men E-vitamin kan forstærke den igen.
Hjernen er særlig udsat for angreb af frie radikaler på grund af
stor blodgennemstrømning og et stort fedtindhold. Hos Alzheimer
patienter er der typisk en større oxidation af fedtet i hjernen end
hos normale, og denne oxidering kan nedsættes af E-vitamin.
I et studie, hvor man gav 341 patienter med tidlig Alzheimer enten
det nye lægemiddel Selegilin, 2000 enheder E-vitamin dgl., både
Selegilin og E-vitamin, eller placebo, viste, at risikoen for
udvikling af Alzheimer var 53% lavere i den gruppe, der fik
E-vitamin alene, 43% lavere I lægemiddelgruppen, og 31% i gruppen
der fik begge dele, i forhold til placebogruppen. E-vitamin alene
virkede altså bedst.
C-vitamin
Mangel på C-vitamin giver skørbug, som har slået et utal af søfolk
ihjel (og iøvrigt dukkede op for år tilbage, da man en overgang
ikke måtte tilsætte ascorbinsyre til øllet. Der dukkede mange af
bryggeriarbejderne på Tuborg og Carlsberg op med blødende gummer og
blå mærker hos deres læge. (De levede jo nærmest af øl.) Blot en
uge med grønt og frugt var nok til at kurere skørbug.
C-vitamin beskytter sædceller mod skader fra frie radikaler,
beskytter DNA mod skader og er kritisk for et velfungerende
immunsystem. Det er er vigtigt for hudens collagen og beskytter mod
grå stær. Det er myter, at det giver nyresten og andre skader. Især
mennesker med kroniske lidelser som fx sukkersyge har brug for
ekstra C-vitamin.
Coenzym Q10
Q10. Der er et coenzym, regenerer også E-vitamin i
antioxidantnetværket, er godt for hjernecellerne og kan hjælpe til
at beskytte mod Alzheimer og Parkinsons sygdom samt mod forværring
af amyotrofisk lateralsclerose - ALS.
Det modvirker betændelse i tandkødet og kan måske få brystkræft til
at gå i stå. Det dannes i kroppen, men hos kræftramte og
hjertepatienter er der normalt lavt indhold. Q10 er væsentligt for
energiproduktionen i cellernes kraftværker - mitochondrierne - og
måske især i hjertemusklerne.
Glutathion indeholder svovl og produceres i kroppen ud fra tre
aminosyrer - cystein, glutaminsyre og glycin, som alle fås fra
føden. Frugt, grønsager og friskstegt kød indeholder også
glutathion, men det nedbrydes under fordøjelsen. Liponsyre kan øge
mængden af glutathion meget.
Tobaksrygning, mad med mange kemiske stoffer, for meget alkohol
samt lægemidler øger behovet for glutathion, der er nødvendig for,
at leveren kan fungere og afgifte kroppen. Glutathion forbedrer
også immunfunktionen og dæmper inflammation. Mængde af glutathion
falder betydeligt med alderen, men det kan modvirkes.
Hjælpestofferne
Flavonoiderne forbedrer hukommelse og koncentration og bliver brugt
til at behandle DAMP-tilstande med. De er kraftige antioxidanter og
genopfrisker C-vitamin. De er gode for blodgennemstrømningen,
holder hjertet og kredsløbet sundt, modvirker blodpropper,
nedsætter inflammation og bedrer immunfunktionen samt forbedrer
mænds seksuelle funktion. Det er en stor gruppe af polyphenoler,
der alle er antioxidanter. En blanding af flavonoider, som man fx
finder i Gingko biloba og pinjebarkekstrakt - pycnogenol - virker
meget kraftigere end de enkelte dele. Det samme gælder for
olivenblade. Det kaldes synergi.
Te er fyldt med flavonoider, og japanernes lange levetid på trods
af rygning, forurening og stress tilskrives i høj grad deres megen
tedrikning. Grøn te virker kraftigere end sort te. Rødvin
indeholder masser af flavonoider og er bedre end hvidvin om
forebyggelse. Udtræk af kernene fra røde druer har en
antioxidantvirkning der er flere hundrede gange højere end
C-vitamin. Det samme gælder for mange krydderier, fx oregano.
Mange med kronisk træthedssyndrom har rapporteret om gode
resultater ved brug af Pycnogenol (pinjebark), der er fuldstændig
sikkert at bruge. .
Karotener, der er forstadier til A-vitamin, er naturlige pigmenter,
og der findes mange hundrede af dem, heraf 60 i fødevarer.
Forskerne har især koncentreret sig om alfa-karoten, beta-karoten,
crytoxanthin, lutein, lycopen og zeaxanthin. Frugt og grønt med
stærke farver er rige på karotener.
Lycopen, der især findes i tomater, især kogte og fx i tomatketchup
kan forebygge prostatacancer, og forsøg i Israel har vist, at
lycopen hæmmer væksten af cancerceller fra fx brystkræft og
lungekræft. Lutein og zeaxanthin nedsætter risikoen for macula
degeneration - "forkalkning" af øjnene. Beta-karoten kan styrke
immunfunktionen hos ældre, men en blanding af karotener er
bedre.
I det hele taget ser det ud til, at et øget indtag af mad, der rig
på karoten giver beskyttelse mod mange forskellige typer
cancer.
Når karoten fås fra en kost, der er rig på frugter og grønsager, er
der ingen øget risiko for lungekræft, som det er set ved indtagelse
af kunstigt fremstillet beta-karoten.
Som, nævnt har de vigtige mineraler selen, zink, kobber og mangan
også en støttefunktion ved at være en del af enzymer, der er
antioxidanter. Mange mennesker er i underskud med disse
mineraler.
Læge Even Marstrand har sammensat et Titan-kobber-C-vitamin
kompleks, der er et meget kraftigt antioxidant, og som han
kombinerer med et tilskud af zink og mangan. Det kan kun købes på
Glostrup Apotek og kun på lægerecept.
Svovl spiller en stor rolle som indhold i vigtige stoffer med
antioxidant virkning, fx gluthation, liponsyre og aminosyrerne
L-cystein og methionin, der arbejder sammen med C- og E-vitamin
samt co-enzymet Q10 (der findes naturligt i kroppen) i antioxidant
netværket. Glutathion er den hyppigst forekommende antioxidant i
netværket og findes i næsten alle celler. Fra 40-års alderen
begynder produktionen af gluthation at aftage.
En god kilde til svovl er stoffet MSM - methylsulfonylmethane - der
er godkendt til humant brug i USA, men i Danmark kun må sælges til
heste, som har god gavn af det, hvis de bliver syge og svage
Gingko biloba, ginseng, hyldebærekstrakt, rosmarin, pebermynte,
røllike, græskarkerner, hvidtjørn, olivenbladsekstrakt og det
tibetanske urtepræparat Padma 28 er også gode eksempler på
antioxidanter.
Pro-oxidanter
Men oxidationen kan også være gavnlig. Immunsystemet benytter sig
fx af frie radikaler i kampen mod virus og bakterier. Kommer der fx
bakterier ind i kroppen (i tarmene og på kroppens overflade er de
normale bakterier gavnlige og nødvendige), bliver de hurtigt
opsporet af de hvide blodlegemer, der sender en kaskade af frie
radikaler mod bakterierne, der herved bliver ødelagt. Det skader
cellerne i nærheden, men de bliver ret hurtigt repareret.
Mennesker med fx forkølelsessår kan direkte følge med i denne
proces. Først kommer der kløe, så blærer på huden og så kraftig
rødme og betændelse, hvorefter det tørrer ud og forsvinder. Skyder
de hvide blodlegemers "bomberegn" af frie radikaler over målet, kan
der ske større vævsskade, som det fx kan ses ved leddegigt og andre
autoimmune sygdomme, hvor immunsystemet angriber egne væv.
Frie radikaler har også betydning for vores hjernefunktion, sexliv,
for at vi kan dræbe kræftceller. Der skal derfor være en god
balance mellem antioxidanter og frie radikaler.
Der er imidlertid masser af pro-oxidanter i vores omgivelser i form
af fx masser af kemiske stoffer, så normalt er det største problem
at få nok antioxidanter. Så det gælder om at få tilstrækkelig mange
antioxidanter gennem en sund kost og tilskud af antioxidanter, samt
ved at nedsætte påvirkningen fra de pro-oxidanter i omgivelserne,
som kan skade os. Fx er mange metal-ioner prooxidanter, ikke
mindst, som nævnt, amalgam - kvik"sølvet" i tænderne, og det samme
gælder for overskud af jern i kroppen.
Visse celledræbende stoffer, som bruges i kemoterapi mod kræft og
visse autoimmune sygdomme, er prooxidanter. Antioxidanter kan som
nævnt ved at blive angrebet af frie radikaler selv blive
pro-oxidanter, men der er kun i en svag form, der hurtigt bliver
reguleret i organismen.
Nogen kræftlæger fraråder deres patienter at tage antioxidanter
sammen med kemoterapi, men dels peger tidligere studier på, at frie
radikaler spiller en vigtig rolle for opståelsen af cancer og at
antioxidanter, der ødelægger de frie radikaler, hjælper til at
undertrykke cancer.
Dels kan cancerceller lave en overproduktion af frie radikaler, og
disse frie radikaler kan sende signaler som fremmer yderligere
ukontrolleret cellevækst. Det peger bl.a. et studie på Johns
Hopkins Medical Institutions på. Dette studie er publiceret i
Science, 14 marts 1997.
Forsøg med dyrkning af kræftceller uden for kroppen har bl.a. også
vist, at et ekstrakt af kerne fra røde vindruer - ActiVin ® - kan
hæmme væksten af kræftceller af forskellig art, samtidig med at
normale celler vokser bedre.
Der er heller ingen studier, der har bevist, at antioxidanter kan
gribe forstyrrende ind i kræftbehandling. Det er en ren hypotese,
og kun få uden-for-kroppen studier - reagensglasforsøg - har
støttet det. Tværtimod har C-vitamin vist sig at forbedre
effektiviteten af kemoterapi hos dyr og i forsøg med menneskelige
brystkræftceller uden for kroppen.
En modificeret form for A-vitamin har også arbejdet synergistisk
(forstærket hinandens virkning) med kemoterapi i reagensglasforsøg.
En oversigt over forskning på området (Cancer Treatment Rev
1997;23:209-40 [review] konkluderer, at man ikke behøver at man
ikke behøver at undgå antioxidanter af angst for, at virkningen af
kemoterapien forstyrres.
I et italiensk studie i 1996 fik 30 patienter med hjernesvulster
enten strålebehandling eller hormonet melatonin, der er en meget
kraftig antioxidant. Overlevelsen var højere i gruppen, der fik
melatonin.
Et finsk forsøg har vist, at behandling med antioxidanter i
kombination med kemoterapi og bestråling forlængede overlevelsen af
patienter med småcellet lungekræft i sammenligning med de fleste
offentliggjorte resultater af behandling med kombineret kemoterapi
og bestråling alene (Anticancer-Res. 1992 May-Jun;
12(3):599-606).
Herhjemme har Knud Lockwood m.fl. i en omdiskuteret undersøgelse
vist, at ud af 32 kvinder med brystkræft, der havde spredt sig, var
der ingen, der døde i studieperioden (forventet 4), ingen viste
tegn på yderligere spredning, der var forbedret livskvalitet, og
seks patienter viste delvis remission (tilbagegang af kræften).
Behandlingen var med store doser af en række antioxidanter.
En væsentlig ting, som antioxidanter også kan udvirke, er en
nedsættelse af risikoen for skader på DNA i sunde celler. Det er
kendt sag, at kemoterapi og bestråling, der også udløser mængder af
frie iltradikaler, øger risikoen for cancer senere i livet, netop
på grund af skaderne på DNA. Oftest i form af akut leukæmi, som
ikke sjældent optræder 4-5 år efter behandling af den oprindelige
cancer.
Antioxidanter modvirker også iltning af fedtstoffer, hvilket hæmmer
kræftcellers vækst, og kemoterapien virker kun på hurtigt voksende
kræftceller. Antioxidanter, fx E-vitamin, kan på denne måde øge
kemoterapiens virkning.
Flavonoidet genistein fra sojabønner har vist sig at kunne øge
ophobningen af visse kemomidler i kræftcellerne, og et andet,
quercetin, har vist sig at øge flere kemoterapeutikas giftvirkning
på kræftceller. Der mangler dog stadig kliniske studier af disse
stoffers virkning på cancer kemoterapi.
I en omfattende gennemgang af problematikken vedrørende ernæring og
cancer konkluderes det, at et tilskud af antioxidanter til kosten
kan være en sikker og effektiv måde at øge virkningen af kemoterapi
mod cancer. Patienternes livskvalitet kan blive forbedret ved at
supplere kosten med antioxidanter, som nedsætter eller forebygger
bivirkninger af kemoterapi.
Japanske forskere har i et dobbeltblindt forsøg vist, at en
kombination af de tre antioxidanter E-vitamin, C-vitamin og
N-acetyl cystein virkede beskyttende mod kemoterapifremkaldt
hjerteskade uden at hæmme virkningen af kemoterapi. Det ville være
dejligt, hvis danske kræftlæger og kræftforskere i højere grad
ville interessere sig for antioxidanter.
Alt i alt taler utrolig meget for at kombinere kræftbehandlingen
med først og fremmest en sund kost med rigeligt af grønt og frugt
samt med tilskud af antioxidanter. Ved at give flere forskellige
antioxidanter skabes der en synergi - et samarbejde mellem
antioxidanterne, der forstærker virkningen af hinanden. Det er dog
ikke nogen god idé at overdrive med noget, heller ikke
antioxidanter, og det er som grundlag bedst at vælge dem i naturlig
form.
En japansk undersøgelse af den naturlige celledræbende aktivitet,
som nogle af de hvide blodlegemer (lymfocytterne) udøver, forbedres
ved indtagelse af grønsager og ved nedsættelse af kemisk belastning
af kroppen, især stop med tobaksrygning. Resultaterne af
undersøgelsen viser en sammenhæng mellem det naturlige immunforsvar
og nedsat forekomst af almindelige kræftlidelser.
Sammenfattede kan man konstatere, at antioxidant-netværket med dets
mange støtter holder kroppens celler og kroppen selv i god stand,
modvirker aldring, øger modstandskraften mod cancersygdomme og
hjerte-kredsløbslidelser samt er gode for hjernens funktion og
modvirker demens. Desuden er det vigtigt for afgiftning af kroppen,
især glutathion.
Først og fremmest må vi sørge for at få en sund og vel afbalanceret
kost med mindst 600 gram frugt og grønt hver dag. Tilskud af de
enkelte antioxidanter kan hjælpe, men de kan ikke klare det alene.
Friske grønsager og frisk frugt er det bedste, og hvor det er
muligt gerne økologiske varer.
Man bør også forsøge at undgå kemiske stoffer så meget som muligt,
og sørge for at holde fedtprocenten i maden nede på 30, så vidt
muligt som flydende, sunde olier, olivenolie og fiskeolie samt
kæmpenatlysolie og hjulkroneolie, foruden det fedt, der findes i
grønsagerne.
Frie radikaler spiller en rolle i opståelsen og udviklingen af
næsten alle kendte sygdomme, og ved at styrke kroppens
antioxidant-netværk kan vi give kroppen de våben, den har brug for
til at føre en effektiv krig mod sygdom.
