Det livsnødvendige salt
Læs om hvorfor vi skal vælge salt med omhu.
Printvenlig version
Skrevet af: Christian Frisenette
Udvundet fra oceanerne eller depoter under jordens overflade, vil salt synes at være en af de mest beskedne og almindelige naturprodukter. Alligevel er det natrium, som salt indeholder, et livsnødvendigt element. Natrium klorid er en essentiel komponent i de næringsmæssige og fysiologiske processer i alle levende dyr, der i blandt mennesker.
Lang tid før de første skrevne ord, er der gentagende referencer, historier og noter om vigtigheden af salt som en uundværlig del af den daglige kost.
Salt har ikke bare sikret menneskehedens overlevelse, men også præget arternes mad, religioner, politik og overtro. I oldtiden, på grund af dets evner til at konservere og rense, blev salt hældt over juridiske dokumenter for at symbolisere at en vedvarende aftale havde stor gyldighed.
Historisk set går forsøg på, at udvinde salt lang tid tilbage, for salt har altid været absolut nødvendigt for menneskets liv. Fra naturens side er salt mere værdifuld for mennesker end guld.
Gamle manuskripter fortæller os, at for mere end 5000 år siden skaffede kineserne sig salt ved at koge og fordampe asken fra tang. Senere opdagede folk langs med Middelhavet og Det Røde Hav at når havvand fordampede i solen, blev saltet tilbage. Dette blev starten på kommerciel saltfremstilling og den dag i dag bliver samme metode anvendt i produktionen af mange salte jorden rundt.
Romerske legionærer som bevogtede Via Solaria, en af de historisk mest berømte militærveje, modtog en del af deres betaling i form af salt, kaldet "salarium". Fra dette ord stammer det engelske ord "salary", som direkte oversat betyder løn.
Flere ordsprog om salt findes stadigvæk: "han har jo ikke salt til et æg", dvs. han er meget fattig. Ordsprog betegner også salt som et meget livgivende element. "Virksomheden fik en tiltrængt saltvandsindsprøjtning", dvs. at virksomheden har fået nyt liv og inspiration.
Dramatiske udtalelser tages med, "et gran salt".
De fleste anvendelser af salt, som saltning af fisk og kød, for at konservere det, er forblevet næsten uændret gennem de sidste årtusinder. Dets plads i overtro og fortællinger har forskanset sig som et fort. Hyldet af mange kulturer i verden og med en vital plads i globale økonomier, er salt en så ligeså livsvigtig del af vores eksistens, som det luft og vand vi indtager.
Med sikkerhed findes der ikke noget produkt, der er mere rent, natur- og miljømæssigt venligt end salt - rent saltvand forsynet og fordampet af naturen, udvundet til perfektion af mennesket.
Fremstillingen af salt på åbne pander er ikke nyt. I Mark Kurlanskys bog, "Salt A World History", fortæller han at i år 450 f.kr. menes en kineser, kaldet "Yi Duan" at have lavet salt ved at koge saltvand på jernpander, en opfindelse som blev den førende teknik for saltfremstilling for de næste 2000år. I dag koger man stadig salt, dog er de åbne pander afløst af mere effektive lukkede kar for at øge produktiviteten. Det salt disse nye fabrikker producerer, har en ensformig, terningagtig krystalform.
Vore kroppe indeholder omkring 450 gram salt og hver dag er vi nødt til at erstatte den mængde der bliver brugt af vores krop til at vedligeholde vores helbred og energi. Salt spiller en stor rolle indenfor fordøjelsen af føde og i omdannelsen af dette til levende væv, så vel som også at hjælpe med til at nerveimpulser til muskelsammentrækninger har optimale vilkår. For at alle celler i kroppen kan fungere normalt er det nødvendigt at opretholde saltbalancen.
Uraffineret krystalsalt fra Himalaya har et klart højere indhold af mineraler, sporstoffer, kalk og magnesium end almindeligt raffineret bordsalt.
Det er derfor vigtigt at vi vælger dette livselement med omhu.