Er komælk sundt?
Vi danskere har gennem mange år lyttet til og levet efter budskabet: ”½liter mælk om dagen sikrer din sundhed”. Men er komælk virkelig sundt for os?
Printvenlig version
Skrevet af: Anette Harbech Olesen, forfatter og ernæringsekspert
Vi danskere har gennem mange år lyttet til og levet efter budskabet: "½liter mælk om dagen sikrer din sundhed". Dette overbevisende reklameslogan er næsten blevet til en "sandhed" stærkt støttet af Arla, landbrug, politikere og sundhedsvæsen. Nyere forskning peger imidlertid i retning af, at komælksprodukter måske alligevel ikke er så fremmende for den menneskelige sundhed, som Arla og andre med interesse i et højt mælkeforbrug gerne vil have os til at tro.
Vi drikker meget mælk i Danmark, faktisk ligger vort indtag af mælkeprodukter pr. indbygger blandt de højeste i verden. Hvordan ligger det så med sundheden? Den der skulle sikres via et højt mælkeindtag. Med den ser det som bekendt anderledes ud, og vi kan ikke prale af tilsvarende at være blandt de sundeste folkeslag i verden.
I mange lande tåler befolkningen ikke mælkeprodukter, idet de ikke danner det mælkesukker spaltende enzym laktase. Det gælder bl.a. en række asiatiske lande, og befolkningen her drikker slet ikke mælk, men er ikke mere syge eller usunde af den grund. Faktisk tværtimod. Japan er blandt de lande i verden, der har det laveste indtag af mælkeprodukter, og pudsigt nok er forekomsten af f.eks. osteoporose (knogleskørhed) netop her meget lav, næsten ikke-eksisterende.
En dansk øre-, næse- og halslæge har erfaret, at børn med gentagne mellemørebetændelser og luftvejsinfektioner blev raske efter kort tid på en mælkefri kost. Mange forældre har erfaret det samme og dermed sparet deres børn for gentagne penicillinkure samt indlæg af dræn i ørene. Disse erfaringer er publicerede og velkendte, men alligevel har ingen andre danske øre,- næse- og halslæger ønsket at benytte disse omkostningsfri og enkle principper i deres praksis. Der er heller ikke fundet anledning eller midler til at undersøge disse forhold nærmere.
Igangværende forskning på Harvard Institute of Public Health tyder på, at et højt indtag af konventionelle mælkeprodukter i teenageårene kan øge risikoen for udvikling af hormonrelaterede cancerformer. Denne forskning blev nævnt i Børsen Fødevare Sundhed i september måned 2005, men heller ikke på baggrund af disse resultater har danske forskere fundet anledning eller midler til at undersøge om danskernes høje mælkeindtag kunne tænkes at have en uhentsigtmæssig indvirkning på sundhed og helbred. Tværtimod er der herhjemme igangsat et forskningsprojekt for at kortlægge mælks sundhedsfremmende egenskaber.
T. Colin Campbell, PhD, Cordell University har via sit omfattende "China Study" fundet, at man via mængden af animalsk protein i kosten ville kunne regulere cancervækst. Specielt casein, der er et mælkeprotein, er ifølge undersøgelsen i stand til at "tænde" eller "slukke" for cancervæksten afhængig af mængden, der indtages. De helbredsmæssige forskelle ved menneskeligt indtag af enten animalske eller vegetabilske proteiner eller fødevarer er i henhold til undersøgelsens konklusion bemærkelsesværdigt store.
Netop det, at det i særlig grad er casein, altså animalsk mælkeprotein, der viste carcinogen effekt, må uværgerligt give stof til eftertanke. Uanset hvilken mængde der blev indtaget af vegetabilske proteinkilder viste disse ikke cancerfremmende effekt.
Mælkeprotein har ligeledes vist sig at kunne spille en rolle i udviklingen af type I diabetes og andre autoimmune sygdomme, såfremt det gives til disponerede børn før et års alderen.
Hvorfor er der så ikke mere fokus på dette? Hvorfor undrer vi danskere os ikke over, at vi her i landet har en endog meget høj forekomst af f.eks. osteoporose (knogleskørhed) på trods af det høje indtag af mælkeprodukter? Hvorfor tror vi på, at mælk er sundt, når flere og flere får en det bedre på en kost uden mælk? Hvorfor er der ingen kritiske røster i pressen og hvor er de dybdeborende journalister, når det gælder dækning af den mere kritiske vinkel på mælks indvirkning på den menneskelige organisme?
Til spørgsmålet "er komælk sundt?" kan derfor svares, at området trænger til at blive grundigt udforsket. Ovennævnte udpluk af forskningsresultater burde tages dybt seriøst, og ydmygheden, overfor alt det vi ikke ved, vinde indpas, uafhængigt af monetære interesser.
Den rigtige ernæring er det mest kraftfulde våben, vi har i dag i kampen mod sygdomme. Gode, næringsrige råvarer er den mest virksomme medicin vi kan få, og det virker derfor for os ganske uforståeligt, at der ikke forskes mere i vor primære næring - altså madens - indvirkning på vort helbred. Her er det spørgsmålet om den uafhængige forskning kommer ind i billedet. Vi finder det skammeligt at industrien stadig kan have så stor indflydelse på dansk forskning og journalistik, og vi håber med denne kommentar at få skabt en debat og et krav fra den almindelige dansker om større viden og information om emnet.
Læs mere på www.madforlivet.com
