De danser med frygten
Hvad har vindere som Tom Kristensen, Jon Dahl Tomasson, Caroline Wozniacki, Mikkel Kessler og Peter Gade tilfælles?
Printvenlig version
Skrevet af: Michael Jepesen
Med bogen En vinders DNA serverer coach og forfatter Rasmus
Ankersen successtrategien bag de 24 bedste danske sportsfolk - det
hele kogt ned til 6 letforståelige vaner, som kan inspirere
sportsfolk, trænere, erhvervsledere eller coaches til at træde i
karakter og blive vindere.
Hvad skal der til for at vinde?
Det er, hvad denne bog handler om. Med afsæt i interviews med de
24 absolut bedste danske sportsfolk har Rasmus Ankersen kortlagt
det tankesæt, der driver de danske verdens- og olympiske
mestre.
- En vinders DNA hviler i den tro, at hvis du vil være god til
noget, så studer de mennesker, der allerede har gjort det. Det er
nøglen til al succes. I mit projekt viser der sig en række fælles
karaktertræk jos vinderen. For eksempel er det et tydeligt mønster,
at ingen af de 24 vindere også var de bedste som unge. Det er altså
ikke, hvad du kan, der afgør, hvor langt du når, måske snarere hvad
du er villig til at gøre for at nå dit mål. Vinderne har ikke altid
været vindere - det er noget, de har lært, siger Rasmus Ankersen,
der dagligt arbejder som sparringspartner for en lang række
topsportsfolk.
Dans med frygten
Ofte opfattes internationale sportsstjerner som overmennesker,
der bare forfølger deres drømme uden at kende til frygt. Men alle
mennesker ser mere sikre ud udefra end indefra. Som mennesker er
frygten indbygget i os. De bedste sportsfolk har bare lært, hvordan
de håndterer frygten, så den støtter dem i stedet for at begrænse
dem. Det er, hvad Rasmus Ankersen i sin bog kalder at mestre dansen
med frygten.
- Selv den største sportsstjerne, den mest magtfulde politiker og
den største bjergbestiger bliver bange. Det første tegn på, at
sportsfolk er nervøse, er, hvis de siger, at de ikke er det. Det er
en del af den profession at være menneske, og det er vigtigt at
acceptere. Spørgsmålet er derfor ikke, om vi frygter eller ikke
frygter, men snarere hvordan vi vælger at håndtere vores tvivl og
frygt. Frygt kan i værste fald paralysere mennesker, og derfor må
vi lære, hvordan vi bruger den til vores fordel, siger han og
henviser til Kasper Hvidt, der i bogen fortæller om sin
nervøsitet.
- Jeg tvivler da på mine egne evner. Uanset hvor gerne jeg vil, så
findes der ingen unikaer, for det er de samme psykologiske
mekanismer, der eksisterer inde i hovedet på os alle sammen. Til
gengæld har jeg opdaget, at det hjælper at vende den om, så hvis
jeg tvivler på mig selv en dag, så tvivler de 12, der skal score på
mig, sikkert lige så meget på sig selv, siger landsholdsmålmanden
og fortsætter.
- Det er noget med, at jo ældre jeg er blevet, jo klarere står det
for mig, hvor naturligt det er for alle spillere at blive nervøse
inden en kamp. Jeg kan ikke udelukke nervøsitet; det ville være en
fortrængning. Jeg bliver nødt til at acceptere, at alle mennesker
bliver nervøse, også mig selv. Accepterer jeg ikke det, er det
først, at nervøsiteten vokser. For den er en del af mig. Hvis jeg
ikke kan føle i maven, at det er en vigtig kamp, er der noget galt,
forklarer han.
Træd i karakter
Et andet klart mønster i studiet af de 24 bedste danske
sportsfolk er evnen til at træde i karakter, når det virkelig
gælder. Som det gik op for Katrine Fruelund under en EM-slutrunde
for seks år siden.
- I år 2002 under EM i Danmark gik det for alvor op for mig, hvor
afhængig holdet var af mig. Selvom jeg stadig var en af de unge,
kunne jeg godt mærke, at hvis vi for alvor skulle nå langt, afhang
det af mig. Det gik op for mig, hvad det i virkeligheden betød, at
jeg trådte i karakter, og den oplevelse fik mig til at give mere
slip på mig selv. Den der overbevisning, at hvis jeg ikke gør det,
er der nok en anden, der gør det, kunne jeg ikke bruge længere. For
der var ikke andre. Jeg var tvunget til at træde i karakter, også
for at gøre de andre bedre, så på den måde var det år en skillevej
for mig rent mentalt, fortæller Randers-spilleren i bogen.
Hvis du vil være blandt de bedste må du lære at håndtere det pres,
der følger med. Man plejer at sige, at pres kan gøre os 30 procent
bedre eller 30 procent dårligere. Mekanismen fungerer sådan, at jo
bedre vi bliver, jo mere vokser forventningerne - fra omverdenen og
fra os selv. Og når det ydre pres vokser, skaber det ofte indre
stress.
Forestil dig en mønt. I det øjeblik du lykkes og bliver så dygtig,
at andre begynder at vise interesse for dig, vokser møntens
forside. Du vinder anerkendelse, tjener sikkert flere penge og får
nogle muligheder, som langt fra alle sportsfolk oplever. Hensigten
med billedet er at vise, at møntens forside ikke kan vokse, uden at
bagsiden gør det samme. Med succes følger også ting, du
nødvendigvis ikke ønsker. Presset fra omverdenen og det voksende
ansvar er eksempler på ting, der følger i kølvandet på en god
præstation. Gode resultater forpligter, og det kan for nogle
mennesker virke tyngende. De bedste er dem, der lærer at træde i
karakter under det pres, forklarer Rasmus Ankersen, der allerede er
i gang med at samle verdens 10 bedste sportsfolk til et lignende
projekt.
