Den gamle håndværker
Der var engang en ældre håndværker, som hastigt nærmede sig pensionsalderen. Han havde haft et langt og hårdt arbejdsliv, og synes nu efterhånden, at tiden var inde til at sige farvel til arbejdsmarkedet.
Printvenlig version
Skrevet af: Hans-Henrik Nielsen
Der var engang en ældre håndværker, som hastigt nærmede sig pensionsalderen. Han havde haft et langt og hårdt arbejdsliv, og synes nu efterhånden, at tiden var inde til at sige farvel til arbejdsmarkedet.
En dag gik han ind til chefen i byggefirmaet, hvor han arbejdede og fortalte om sine planer. Han ville nu forlade byggebranchen til fordel for den rolige pensionisttilværelse sammen med sin kone, deres børn og børnebørn. Han fortalte, at de selvfølgelig ville savne den gode lønningscheck hver måned, men at de nok skulle klare sig.
Chefen i byggefirmaet blev selvfølgelig ked af at høre om håndværkerens planer, idet denne var en god, solid og ikke mindst ærlig medarbejder, som han ville komme til at savne i det daglige arbejde med at bygge huse. "Men inden du forlader firmaet" sagde chefen "vil jeg bede dig hjælpe mig med at bygge et sidste hus, om ikke for andres skyld så for min".
Håndværkeren indvilgede tøvende, og det blev hurtigt klart, at han ikke arbejdede med sin vanlige præcision og sans for detaljer. Mens han arbejdede gik han og tænkte på fortiden, fremtiden og alt andet end det at bygge dette sidste hus færdigt.Håndværkeren, som altid havde været kendt for at levere et førsteklasses stykke arbejde gik nu på kompromis med sine egne kvalitetskrav. Han sjuskede, overså detaljer, valgte billige og mindre gode materialer osv.
Da huset var færdigt og chefen i firmaet kom for at inspicere huset, kaldte han håndværkeren hen til sig. "Her har du nøgle til hoveddøren. Huset er nu dit, det er min afskedsgave til dig for mange års tro tjeneste".
Hvilket chok for håndværkeren. Hvor ærgerligt. Havde han dog bare vidst, at det var hans eget hus, han byggede. Så ville han havde valgt de bedste materialer og været ekstra omhyggelig med alle detaljerne. Nu skulle han bo resten af sin tid i en bolig, som var rent venstrehåndsarbejde og fyldt med iøjnefaldende mangler.
Hvad er moralen i denne historie?
Vi går alle rundt og "bygger" vores liv op fra grunden. Ofte lader vi os distrahere fra vores høje kvalitetskrav, og ofte accepterer vi dårligt byggemateriale og halvfærdige løsninger. Vi lader os kort sagt nøjes med det næstbedste.
Så en dag vågner vi op med et chok og kigger på situationen og livet, som vi selv har skabt. Vi lever nu i et middelmådigt hus, som vi selv har bygget.
Hvis vi havde vidst det fra starten, så havde måske valgt en anden byggegrund, nogle andre materialer, en anden udsigt osv.
Tænk på dig selv som værende håndværkeren. Du er i gang med at bygge dit eget hus/liv.
Hver dag slår du et par søm i, sætter et par brædder op eller flytter en væg. Byg med omtanke. Det er det eneste hus/liv du nogensinde kommer til at bygge, så overvej om dine kvalitetskrav, eller manglen på samme, fører dig i den retning, som du ønsker.
Jeg læste engang en graffiti-tekst på en væg. Der stod:
"Livet er et gør-det-selv-projekt"
Klarere kan det vist ikke siges. Det liv du lever i dag er resultatet af alle de beslutninger og valg, som du traf i fortiden. Dit liv i morgen vil blive resultatet af de beslutninger og valg, som du træffer i dag.
Så tænk endnu engang og gå så efter det bedste.
