Fortæl os din mening



I må kontakte mig hvis nødvendigt

 
Sig din mening?

Nyd livet et skridt ad gangen

Det er meget moderne at ændre sit liv i en håndevending. Og ja, det kunne da også være smart, hvis det lod sig gøre – og hvis det holdt. Med Kaizen lærer du, hvordan du med små skridt kan opnå varig ændring på alle områder af dit liv.

Printvenlig version Skrevet af: KaizenGuide Trulle Jansberg - www.trulle.biz

kaizen små skridts metode

Hvad er Kaizen?
Det er meget moderne at ændre sit liv i en håndevending. Og ja, det kunne da også være smart, hvis det lod sig gøre - og hvis det holdt i længden. Med et snuptag kunne du forandre dig til vegetar, topatlet eller biodynamisk mønsterborger. Magasiner og tv-programmer får os til at tro, at det rent faktisk er muligt. For en kort stund springer vi med på vognen, og efter kort tid må vi igen sande, at vi har lidt endnu et nederlag.

Kaizen betyder 'gradvis forbedring'. Hvis du kan genkende ovenstående, vil du hurtigt forstå, hvorfor Kaizen er så velkommen. Med Kaizen siger du for altid farvel til drastiske make-overs. Nu er tiden inde til kontinuerlig, gradvis og varig forandring.

Hvordan fungerer det?
Kaizen lærer dig at tage bittesmå skridt, som et lille barn, der lærer at gå. Gradvist vænner du dig til følelsen af succes. KaizenGuide støtter og hjælper dig undervejs. Du kender sikkert historien om kapløbet mellem skildpadden og haren? Med Kaizen bevæger du dig fremad - et skridt ad gangen - og pludselig er du nået i mål.

Skal dine mål have en chance for at overleve, må du give dine nye vaner tid til at vokse sig stærke i et rimeligt tempo. Også når sofaen, sukkerdjævelen eller det tredje glas rødvin råber op og river i dig for at komme tilbage. Råbene kommer, helt sikkert. Der vil uden tvivl være tilbagefald, men hold ud! Tro ikke, at du SKAL eller KAN være verdensmester i en ny disciplin med det samme. Vær storsindet over for dig selv, og bliv ved med at gå, så de nye vaner kan få et holdbart tag i dig. Se dét er, hvad de små skridts filosofi drejer sig om!

Hvordan kan det bruges?
Kaizen kan anvendes på alle områder af dit liv - kost, motion, hjem, relationer, karriere eller? Du lærer helt enkle metoder, som vil gøre dit liv lidt nemmere - og dermed sjovere:

• Hvor var det nu, du lagde nøglerne? Giv dine ting faste pladser. Det rydder op - også i hovedet!
• Afhængig af et kaffekick? Gå tidligt i seng en fast dag om ugen. Så kommer energien af sig selv.
•For meget junkfood? Tag én ekstra salat en fast dag om ugen. Det giver dig appetit på en sundere samvittighed.

Ja, ændringerne er små, men tænk på den samlede effekt af at lave 5, 10, 20, 100 små ændringer i løbet af et år. Uden at have bemærket det, har du langsomt bevæget dig i den helt rigtige retning. Du er måske allerede i mål? Se, dét er Kaizen!

Processen
KaizenCoaching tager udgangspunkt i et 5-skridt-program. KaizenGuide hjælper dig med processen, og i løbet af ganske kort tid vil du mestre øvelsen på egen hånd. Det betyder, at du selv kan anvende programmet på et hvilket som helst område af tilværelsen, hvor du ønsker en forandring.

5-skridt-programmet
Et eksempel på, hvordan 5-skridt-programmet kan bruges, hvis du ønsker mindre rod.

• Sortering
Forstå problemets kerne og skil skidt fra kanel.
Ex: Gennemgå alt. Start med én skuffe. Beslut, hvad der skal beholdes, og hvad der skal smides væk.

• Organisering
Få styr på stumperne.
Ex: Find en fast plads til alt, så du altid kan finde det og lægge det på plads igen.

• Beslutning
Bliv ved, og tag bittesmå skridt, så du ikke risikerer at ryge i.
Ex: "Jeg er en succes, hver gang jeg lægger én af tingene på rette plads".

• Standardisering
Hvordan undgår du fælden?
Ex: Beslut, at du tjekker op på din nye stil eks: én gang om måneden. Det, der er kommet galt i byen, lægger du på plads igen. Måned efter måned efter måned efter måned.

• Udvikling
Tilpas vanen til nye omstændigheder.
Ex: Du får et barn, og barnet roder i skuffen. Du beslutter, at bestikket fortsat skal samles i én skuffe - ikke nødvendigvis sorteret i knive, gafler og skeer.

At forandre er at rejse
Når du begynder at have det sjovt med at ændre dit liv med små succes skridt, vil du hurtigt opdage, at ændringerne bliver til nye vaner. Det at forandre bliver en fest i sig selv. Ved at arbejde med afgrænsede områder af dit liv - og ved at gøre det ved hjælp af bittesmå skridt, vil du gradvist erstatte gamle, negative og ubrugelige vaner med kraftfulde nye, der tager dig derhen, hvor du vil. Hvad kunne være bedre?

Er du klar til dit eget Kaizen-eventyr? Kig på dine mål, vælg det vigtigste område, og stil dig selv dette spørgsmål: "Hvad er det mindste skridt, jeg kan tage hen imod mit mål?" Måske tænker du: "Men hvad hjælper det? Jeg gør jo ikke noget, jeg kommer jo ingen vegne med så små skridt?" Bare rolig. Hav tålmodighed med dig selv. Fortsæt det gode arbejde, og du vil blive forbavset over dine præstationer! Det, der opbygges i et roligt og adstadigt tempo, holder længere.

Rigtig god fornøjelse - og god rejse!

www.trulle.biz



Kommentarer

 

Alle kurser

Brug for inspiration til personlig udvikling? Nu har du muligheden for at fordybe dig og tænke nye tanker - lige når det passer dig. Læs mere om e-kurser i High on Life University. Spar 35% på kurserne indtil 1. marts :) Priser fra 199,-

(0)
Læs mere