Slut med udsættelser
Hvornår afleverer du din selvangivelse?
Dette kan måske synes som et mærkeligt spørgsmål, men hånden på hjertet – hvornår?
Printvenlig version
Skrevet af: Hans-Henrik Nielsen
De fleste vil svare: I sidste øjeblik.
Der findes mange forskellige personligheder i verden, men ofte kan
de inddeles i en af de 3 følgende kategorier:
1. Dem som får tingene til at ske.
2. Dem som ser på at tingene sker.
3. Og dem som spørger sig selv: "Hvad skete der".
Hvilken kategori tilhører du? Det som gør den store forskel på de
folk, som skaber fremdrift i verdenen og de folk, som blot ser på
er, om de er igangsættere eller udsættere.
En igangsætter er en person, som får startet på sine projekter, og
som ikke giver op før målet er nået. En udsætter er en person, som
ofte ikke får startet på projektet, og hvis han gør, så bliver det
aldrig gjort færdigt. Hvis du spørger en udsætter, hvorfor han/hun
udsætter starten eller afsluttelsen af vigtigt projekt, vil du ofte
høre noget i stil med: "Jeg er perfektionist, og alt skal helst
være perfekt, før jeg starter rigtigt ud. Der må ikke være
forstyrrelser, ingen larm, ingen telefon som ringer, og jeg skal
selvfølgelig helst føle mig i perfekt humør og være perfekt
udhvilet, inden jeg starter".
Det som mange gør, når de skal forsvare deres egne fejl er at gøre
fejlene til dyder. Dvs. i stedet for at indrømme, at det er en fejl
altid at udskyde de vigtige ting i ens liv, så bliver det gjort til
en dyd, idet det blot er beviset på, at man er perfektionist, og
derfor aldrig kan være helt klar til at starte eller færdiggøre en
bestemt ting.
Jeg vil dog vove den påstand, at dette blot er en dårlig
undskyldning. Forklaringen på, hvorfor langt de fleste fejler med
at nå deres mål er den paradoksale grund, at de er bange for at
fejle! Jeg har skrevet det før, og jeg vil komme til at skrive det
igen. Den faktor som stopper 95 % af alle projekter fra nogensinde
at blive påbegyndt er frygten for at fejle. Ikke blot frygten for
hvad andre mon vil tænke men også frygten for at skulle se sig selv
i øjnene efter et fejlagtigt forsøg på at nå sit mål.
Det som jeg vil give dig i denne artikel er et meget virkningsfuldt
værktøj til at gå fra at være en udsætter til at være en målrettet
igangsætter, som ikke blot filosoferer over fremtidens muligheder,
men som også får taget de nødvendige skridt til at påbegynde og
færdiggøre de projekter i dit liv, som du ønsker. Disse projekter
kan både være på arbejde, i hjemmet, i parforholdet osv. Det kan
være alt lige fra at færdiggøre din selvangivelse i god tid til at
få skrevet en roman, søge et nyt arbejde, finde en sød kæreste
osv.
Princippet som jeg vil lære dig består i virkeligheden af to
teknikker. Den første hedder:
Bryd det ned
Uanset hvad du prøver på at opnå, om du vil skrive en bog,
bestige et bjerg, male dit hus el.lign., så er nøglen til succes
din evne til at bryde målet ned i små spiselige bidder, som du kan
fortære en af gangen. Jeg hørte engang en mand spørge: "Hvordan
spiser man en elefant? Det er simpelt, en bid af gangen!". Det
samme gælder alle dine store uoverskuelige mål for fremtiden.
Tænk hvis jeg spurgte dig, om du kunne skrive en 400-siders roman.
De fleste mennesker vil, med det samme, opgive at få startet på
denne uoverskuelige opgave. Men hvad nu hvis jeg spurgte lidt
anderledes. Tænk hvis jeg spurgte om du kunne skrive 1 side om
dagen i 1 år og 1 måned. Tror du at du ville kunne gøre det?
Nu ser opgaven lidt mere spiselig ud for de fleste, idet vi har
fået skåret "elefanten" ud i spiselige bidder. Men stadigvæk tror
jeg, at de fleste folk ville takke nej til at skulle gå i gang med
dette projekt. Og ved du hvorfor? De fleste mennesker vil sagtens
kunne overskue at skulle skrive 1 side på en dag. Men i det øjeblik
jeg beder dig om at planlægge et år ud i fremtiden, så bliver det
uoverskueligt, og mange vil bakke ud på forhånd. Så lad os bryde
det endnu mere ned.
Hvad nu hvis jeg spurgte dig om du kunne skrive 1 enkelt side. Ikke
i et helt år, ikke en hel måned, ikke en hel uge, blot i dag. 1
enkelt side i dag, kunne du gøre det? De fleste mennesker med en
almindelig skolegang bag sig ville svare "ja".
Hvis jeg spurgte de samme mennesker i morgen, om de ville kunne
skrive 1 enkelt side, blot 1 dag, hvad tror du svaret ville blive?
"ja"!
Du kender sikkert sætningen: "tag en dag ad gangen". Det som ligger
bag denne sætning er en evne til at fokusere på dagen i dag. Ikke
på dagen i morgen eller i overmorgen og heller ikke på dagen i går.
Fokuser blot på dagen i dag.
Den anden del af teknikken til at blive en målfokuseret igangsætter
er:
Skriv det ned
Det er en gammelkendt sandhed, at det er vigtigt, at skrive sine
mål ned. Nedskrivningen her i regel nr. 2 er dog væsentlig
forskellig fra den nedskrivning af mål, som man som regel laver.
For under denne nedskrivning skal du ikke fokusere på fremtiden. I
stedet for at fokusere på de ting, du ønsker at opnå og de ting, du
ønsker at få, skal du nu til at beskrive din hverdag, præcist som
du oplever den. Så jeg vil bede dig gå i gang allerede i dag, og
det du skal gøre er som følger:
Du skal oprette en dagbog, som du skal ajourføre hver aften. I
denne dagbog skal du nedskrive det du har lavet i løbet af dagen,
hvilke projekter du har arbejdet på, hvem du har besøgt og hvor
lang tid du har brugt på hver enkel aktivitet.
Mange mennesker bliver forfærdede når de efter kort tid med
tidsdagbogen opdager, at de hver dag spilder adskillige timer på
ligegyldige tidsrøvere (TV, computerspil, ligegyldige romaner
osv.)
Alle disse aktiviteter bruger den tid, hvor du kunne arbejde på at
nå dine mål.
Tidsdagbogen skal ikke være specielt stor. En almindelig lille
lommebog med spiralryg er tilpas, idet den kan medbringes i lommen
og tages frem, hver gang du indgår i en dagligdags aktivitet. Du
skal sørge for 1-2 gange i timen at ajourføre i din dagbog, så du
ikke glemmer at bogføre selv små aktiviteter.
Hvis du gennemfører dette projekt med tidsdagbogen i 1-2 uger vil
du stå med et overvældende materiale, som helt klart vil vise dig,
hvor du spilder meget tid i din hverdag. Det kan være, at du bruger
½ time om dagen på at stå og "sladre" ved kopimaskinen på arbejdet,
måske bruger du 1 ½ time om dagen på at se diverse TV-programmer
(10 ½ time pr. uge) osv.
Du må ikke forstå det sådan, at afslappende aktiviteter er forbudt.
Men ved at gennemføre projektet får du et overblik over, hvordan du
bruger dit liv, og om du evt. kan lægge lidt om og herigennem vinde
mellem 1 og 5 timer ekstra pr. uge.
De 2 regler jeg har gennemgået for dig i denne artikel
1. Bryd det ned.
2. Skriv det ned.
Lad ikke det simple i disse 2 teknikker narre dig til at tro, at de
er virkningsløse. Tværtimod er disse 2 redskaber nok til at
effektivisere din hverdag på en måde, så du får mange timer ekstra
i overskud, som du kan bruge på dig selv, din partner, dit job, din
hobby osv. Skønt det kan virke lidt som en kliché, så vil jeg
ganske kort lave en udregning for dig. Hvis du finder 3 timer
ekstra pr. uge, som du kan udnytte effektivt ved at bruge regel nr.
1 og bryde dit mål ned i overskuelige bidder, så får du foræret ca.
150 timer ekstra om året. Med en gennemsnitlig arbejdsuge på lige
under 40 timer, giver dette dig tid svarende til ca. 4 arbejdsuger
ekstra på et år.
Uanset hvor godt du synes om ideerne i denne artikel, så er de
totalt virkningsløse, hvis du ikke bruger dem. Skønt det kræver
lidt disciplin, så lov dig selv at bruge den tid det tager, det vil
betale sig mange gange igen.
