Powernapping - hvorfor og hvordan
Der er nu fundet bevis for, at den menneskelige krop i store træk har behov for to pauser i døgnet - én lang om natten og én kort midt på dagen.
Printvenlig version
Skrevet af: Hans Henrik Nielsen, StressAkademiet
Ordet 'powernap' betyder frit oversat en 'kraft-lur' - altså en lur, som giver os mere styrke.
Men findes der reelt beviser på, at sådan en lille lur er gavnlig, og i så fald, hvordan gør man?
Indholdet af denne artikel er til dels fundet fra diverse videnskabelige kilder og dels hentet fra mine mange års erfaring med stressarbejdet på arbejdspladser.
Men lad os starte med de videnskabelige fakta:
Hvis man kigger på kroppens behov for hvilepauser, så har Max-Planck instituttet i München fundet bevis for, at den menneskelige krop i store træk har behov for to pauser i døgnet, én lang (om natten) og én kort (midt på dagen). Deres forskning antyder at det bedste tidspunkt for et powernap er omkring kl. 13.00.
En anden stor forskningsinstitution som har været i gang med forskning i powernaps er Standford University i USA. Her har de fundet ud af, at det koncentrationsfald, man ofte observerer på arbejdspladser kan udskydes fra at dukke op ved 12-14 tiden til først at indtræffe omkring kl. 20.00. Dette medfører et markant fald i antallet af kostbare fejl, dårlige beslutninger og fysiske skader på virksomheden, hvis man kan sætte det i system.
NASA, som jo er USA's rumforskningsinstitution har påvist at et powernap midt på dagen har kunnet forbedre piloternes reaktionsevne og koncentration med omkring 1/3.
Udover disse produktionsmæssige undersøgelser, så viser al forskning at en lille lur i løbet af dagen har en utrolig positiv effekt på vores immunforsvars styrke. Disse små powernaps giver altså generelt mindre sygdom og fravær på arbejdspladserne.
Så overordnet set er der ingen økonomisk begrundelse for at undgå et powernap. Tværtimod så har flere danske virksomheder og kommuner oplevet en positiv udvikling i produktiviteten og kvaliteten af beslutninger, efter at de har indført strukturerede powernaps.
Så de videnskabelige fakta er altså på plads. Så nu videre til det næste vigtige spørgsmål:
Hvordan gør man?
I løbet af vores søvn går vi igennem forskellige søvnniveauer, der veksler i dybde. Den dybeste del af søvnen træder vi ind i, når vi har sovet i ca. 40-45 minutter. Er vi først nået ned i denne del af søvnen, så vil det føles hårdt at vågne op og der vil gå et stykke tid, før vi er helt friske igen.
En af de væsentlige faktorer ved at have succes med et powernap er at begrænse tidsrummet til 10-25 minutter. Udover længden af et powernap, så prøv at opfylde de fleste af følgende 'regler':
- Undgå at indtage mad med meget sukker (mange hurtige kulhydrater) samt koffeinholdige drikke i 1-2 timer op til dit powernap.
- Forsøg så vidt muligt at lægge dit powernap efter frokost omkring kl. 12-14
- Hvis det er muligt så læg dig et sted, hvor der er dæmpet belysning, og hvor du ikke bliver forstyrret af andre
- Sluk din mobiltelefon (ja, jeg ved godt det er svært!)
- Sæt en alarm/vækkeur til, så du ikke skal ligge og være bekymret for at falde i søvn
- Brug gerne afslappende musik
- Skab gerne en kultur på arbejdspladsen, hvor det er tilladt at bruge tid på et powernap.
Sov godt
--------------------------------------------------------------------
Hos StressAkademiet arbejder vi intenst på at indføre en powernap-kultur på mange af de arbejdspladser, hvor vi kommer. Det er ikke altid, det er muligt, men overvej det, da det giver en lang række fysiske og psykiske fordele, der også kommer arbejdspladsen til gode.
Hvis du er interesseret i at høre om vore erfaringer med powernaps på arbejdspladsen, så kontakt os på 61603434 eller gennem stressakademiet.dk.