Søvnen og dens fordele
I denne artikel vil vi se nærmere på søvn og evnen til at lære nyt.
Printvenlig version
Skrevet af: Chris MacDonald
Argh, det kan ikke være rigtigt! Et desperat kik på uret viser,
at hvis du falder i søvn nu, vil der være præcis tre timer, til du
skal op igen. Om kort tid bliver det lyst udenfor, og en ny dag
starter, inden du overhovedet fik afsluttet den foregående. Mere og
mere desperat prøver du at berolige dig selv med, at det går nok
med kun et par timers søvn og lidt ekstra kaffe. Og hva' behøver vi
også al den hvile for? Men uanset om den tabte nattesøvn skyldes en
søvnforstyrrende sygdom eller et forsøg på at købe lidt
ekstra
tid til at få hverdagskabalen til at gå op med et stadig større
arbejdspres,familie og venner, der skal passes, og spekulationer,
der holder en vågen om natten, så er der meget, der tyder på, at
manglende søvn kan have større konsekvenser end et skyhøjt
kaffeforbrug og ekstra gab i løbet af dagen.
Vi er ved at få øjnene op for, at søvn er en vigtig del af et sundt
liv, og at vi også på det punkt er nødt til at gøre en aktiv
indsats for at sikre, at vi sover nok. En god nattesøvn har
positiv
indflydelse på en række processer i kroppen - på samme måde som
manglende ditto kan være katastrofalt. I denne artikel vil vi se
nærmere på søvn og evnen til at lære nyt.
Hjernen arbejder
Søvn er ikke bare afslapning og 'stand-by'-tid. Der er fuld fart
på under kasketten og i kroppen, mens vi sover. Søvn er en
fantastisk proces, hvor vi det ene øjeblik er vågne og ser og hører
og opfatter verden omkring os. Det næste øjeblik er der
fuldstændigt lukket ned for alle syns- og høreindtryk, og hjernen
kaster sig over arbejdet med at gemme, reparere og rydde op på
harddisken. Nervesystemet gås efter i sømmene, immunforsvaret
styrkes, og der frigives hormoner. Et eksempel på, at en god nats
søvn har stor betydning for vores evne til f.eks. at lære nye ting
og løse opgaver, viser et studie offentliggjort i tidsskriftet
Nature (okt. 2005). Her bleven gruppe forsøgspersoner undervist i
en kompleks algoritme til at løse en gruppe matematiske
problemstillinger. Forsøgspersonerne fik ikke at vide, at der var
en meget nemmere måde at løse problemet på. 12 timer efter kom den
nyerhvervede viden på prøve, og her opdagede kun en lille del af
forsøgspersonerne den nemmere metode. Men efter en god nats søvn
var sandsynligheden for at se den smartere løsning blevet over
dobbelt så stor. Meget tyder derfor på, at hjernen er på arbejde,
mens vi sover, og at det er vigtigt i forhold til indlæring. Måske
endda en nødvendighed.
Lær under søvnen
Forenklet er en af teorierne, at når vi lærer noget nyt, så sker
det ved, at der dannes en forbindelse mellem forskellige
knudepunkter i det fine netværk, som udgør hjernen. Ideen er, at vi
i første omgang skaber forbindelsen på et slags skitsebræt. Først
når vi sover, har hjernen ro fra alle påvirkninger udefra og kan
fokusere på at få bygget tilsvarende netværk på lageret, så der
bliver plads til nye portioner viden på skitsebrættet, og vi kan
starte forfra. Uden søvn vil der altså kun være megen lidt lærdom,
der kommer igennem. Forskerne bag teorien mener også, at denne
todelte ide kan være med til at forklare sammenhængen mellem de to
overordnede typer søvn, REMsøvn og ikke-REM-søvn. Man deler typisk
søvnen op i to typer.
REM, Rapid Eye Movement, er stadiet, hvor vi drømmer, og det har
vist sig vigtigt for hukommelsen og for indlæring. Ikke- REM-søvnen
er inddelt i fire faser, heriblandt det man kalder 'slow wave
sleep'. Det er her, man for alvor lader batterierne op, og kroppen
bl.a. frigiver væksthormoner. I løbet af en nat sover vi igennem
90-minutters intervaller med ikke- REM-søvn, og i pauserne imellem,
glider vi ind i REMsøvnen. I en undersøgelse fandt man, at hvis man
halverer en 8-timers nattesøvn til kun 4 timer, så vil kroppen
bibeholde 95 procent af slow wave-søvnen, mens de mellemliggende
REM-faser bliver skåret ned. Et andet studie offentliggjort i
Nature Neuroscience tyder på, at man med fordel kan snuppe en
powernap,
hvis man er midt i en læringsproces. Forsøgspersonerne blev øvet i
hurtigt at vælge et mål blandt andre distraherende billeder
hurtigst muligt. De blev trænet i opgaven om morgenen og testet
samme aften og igen den efterfølgende morgen. Resultatet var, at de
forsøgspersoner, der fik en 60- 90-minutters powernap, hvor de både
nåede at komme ind i slow-wave sleep og REM, klarede sig bedre end
dem, der ikke sov, og dem, der sov, men som ikke oplevede begge
søvntyper.
Hvornår og hvor lang tid?
Det biologiske ur er et billede på kroppens rytme med udsving i
temperatur, hormonudskillelse og andet, som vi gennemgår over 24-25
timer. Derudover påvirker kroppens forsøg på at opretholde en
ligevægt også søvnbehovet. Jo mere du anstrenger dig i løbet af
dagen, jo mere du f.eks. træner, og jo mere lærdom du putter ind i
hovedet, jo mere søvnig vil du også blive. Sørg for at få
tilstrækkeligt med søvn, så du får de bedste betingelser for at yde
dit optimale.
En tommelfingerregel siger, at vi har brug for 8 timers søvn. Men
nogen har det bedst med lidt mindre og andre med lidt mere, så prøv
dig frem og find ud af, hvor mange timer der er optimale for dig.
Og glem ikke den styrke, der ligger i en powernap! Typisk er vi
mest søvnige midt om natten, mindst hen ad morgenen, og så er der
et lille udsving igen omkring frokosttid. Hvornår du er træt,
påvirkes også af, hvornår du plejer at sove, så hvis du går i seng
og står op igen nogenlunde samme tid hver dag, kan du hjælpe
kroppen på vej til en god balance. Forudsat selvfølgelig at du ikke
kun sover 3-4 timer per nat og holder den gående på kaffe, cola og
lignende i løbet af dagen. Hvis det er her, du er, og du gerne vil
gøre noget ved det, så må du nok indstille dig på, at det kan
betyde, at du er nødt til at ændre på dit familieliv, dit arbejde,
din chef, eller sociale rutiner, der kan være svære at forandre! Du
er nødt til at prioritere søvn, som du også må prioritere andre
ting, der giver dig et sundt liv. Den gode nyhed er, at du vil føle
dig fantastisk meget bedre tilpas. Du kan nemlig ikke bare sove,
når du bliver gammel uden også at betale prisen her og nu.
