Forskning i stress
Som du sikkert er klar over, så er stress en stor faktor i de fleste mennesker liv. Læs om forskningsresultater fra videnskabens verden
Printvenlig version
Skrevet af: Hans Henrik Nielsen
Stress påvirker alle områder af livet, og videnskabsfolk fra
hele verden bruger store summer på at forske i stress samt dens
virkninger på krop og psyke.
I denne artikel har jeg samlet de senest offentliggjorte
forskningsresultater fra videnskabens verden. Mange af resultaterne
viser, som du kan læse herunder, at stress hænger sammen med
utroligt mange sygdomme. Dette kan selvfølgelig være skræmmende
læsning, idet man udsætter sig selv for en væsentlig højere
sygdomsrisiko, når man er stresset. Men samtidig kan det også være
opløftende læsning, da det hermed bevises, at det nytter noget at
forebygge og behandle stress.
Men lad os kigge lidt på forskningsresultaterne:
Depression og stress
Forskerne har i mange år ment, at stress og depression hænger
sammen. Nu viser en undersøgelse fra New Zealand og London klart,
at teorien omkring sammenhængen mellem stress og depression holder
stik.
Dette betyder dog ikke, at alle stressede automatisk bliver
deprimerede. Forskerne har fundet et gen, der øger vores risiko for
depression markant. Når man er i besiddelse af dette bestemte
depressions-gen, så er der en større chance for at få sygdommen,
end hvis man ikke har genet i kroppen. Forskningen viser dog også
en anden tankevækkende ting, nemlig at depression og andre psykiske
sygdomme ofte bliver udløst af stress. Vi kan altså gå med en
latent psykisk sygdom i os hele livet, uden at den nogen sinde
dukker op til overfladen. Men hvis vi lever et stresset liv med
stort pres og mange omvæltninger, så øger vi risikoen for, at
sygdommen aktiveres.
Det, som er forskernes konklusion, er altså, at stress har en stor
indvirkning på, om vi udvikler en psykisk sygdom eller ej.
Kilde: www.biotik.dk
Stress og kræft
Stress og kræft har været indholdet i megen stressforskning i de
senere år. Man har dog endnu ikke kunnet bevise, at stress i sig
selv kan forårsage kræft. Men en vigtig opdagelse er blevet gjort
af forskerne på University of Texas i Houston. Forskerne har fundet
ud af, at kræftsvulster vokser markant hurtigere hos stressede
mennesker. Dette betyder, at hvis en person først har fået
konstateret kræft, så mindskes chancerne for helbredelse temmelig
meget, hvis personen er stresset. Den største del af forskningen
er, som det ofte er tilfældet, udført på mus. Her viste det sig, at
en kræftsvulst hos mus vokser 2-3 gange hurtigere end normalt, hvis
man stressede musen. Man er nu i gang med at udføre lignende
undersøgelser med mennesker, og resultaterne ser ud til at være
nogenlunde identiske.
Konklusionen fra forskerne er altså, at stress ikke nødvendigvis
forårsager kræft, men kan være med til at øge væksten i
kræftsvulsten, hvis man først har fået sygdommen.
Kilde: Jyllandsposten d. 27/7 2006
Stress og ældning
En af grundene til at vi ældes er, at vores celler i kroppen mister
evnen til at dele sig.
Den amerikanske forsker Elissa Epel har gjort en tankevækkende
undersøgelse omkring stress og ældning af kroppen. Elissa Epel
undersøgte ældningen hos 58 mødre, hvor af ca. to tredjedele havde
kronisk syge børn og den sidste tredjedel have normalt sunde
børn.
Man gik ud fra, at mødrene med de syge børn automatisk ville udvise
større ældningstegn på grund af stress. Dette var dog langt fra
tilfældet, hvilket undrede forskerne.
Herefter bad man mødrene udfylde en test, som viste, hvor stressede
de følte sig, og nu blev resultatet pludselig interessant. For
testen viste, at det ikke er selve situationen der stresser (om
børnene var syge eller raske). Nej, det var derimod altafgørende,
hvordan mødrene opfattede situationen. Mødrene til de syge børn
kunne sagtens være fulde af håb, glæde, taknemlighed osv., og
ligeledes kunne mødrene til de raske børn sagtens føle stress,
utryghed og angst. Undersøgelsen viste med al tydelighed, at det
der afgjorde kroppens ældning, ikke var om personerne blev udsat
for hårde udfordringer. Det altafgørende var, hvordan man vælger at
tolke, det der sker med én. Forskellen mellem de stressede og de
ikke-stressede var en ældningsforskel på mellem 9 og 14 år! Hvilket
betyder at stress og bekymringer havde lagt 9-14 år til de
stressedes faktiske alder.
Kilde: www.biotik.dk
Min egen kommentar:
Ovenstående er et opløftende resultat, idet det bekræfter, hvad jeg
og mine kolleger indenfor stressbranchen har sagt længe. De fleste
mennesker kan udholde nogle hårde strabadser og stor modgang, hvis
blot de bliver givet midlerne og værktøjerne til at takle
situationen med.
