Hvordan man koger en frø
Jeg har ladet mig fortælle følgende pudsighed: Hvis man vil koge en levende frø i en gryde, uden at den springer op af vandet, så er der to måder.
Printvenlig version
Skrevet af: Hans-Henrik Nielsen
Lad os tage den forkerte først:
Bring vandet til kogepunktet og put frøen i vandet. Resultat: frøen kan føle det skoldende vand og vælger herefter klogt nok at forlade gryden inden den dør.
Og herefter den rigtige:
Put frøen i en gryde med koldt vand. Tænd herefter for blusset således at vandet bliver varmet langsomt op. Den langsomme opvarmning medfører, at frøen ikke lægger mærke til temperaturforskellen, hvorfor den frivilligt vælger at lade sig koge. Den lægger ganske enkelt ikke mærke til, at den er ved at dø, fordi ændringerne sker med små trin ad gangen!
Den ovenstående måde at koge frøer på er muligvis et falsum og under alle omstændigheder synd for frøen. Så hvorfor nu denne belæring i meningsløs fransk kogekunst? Du har sikkert gættet det.
Frøen, gryden, vandet og komfuret er en metafor på, hvordan mange af os enten bliver behandlet eller behandler andre i vores liv.
Jeg vælger at tolke symbolerne i opskriften som følger: Frøen er dig (eller mig for den sags skyld), gryden er dit arbejde, vandet dine arbejdsopgaver og komfuret kunne være din chef eller dine kolleger.
I tidernes morgen er du blevet ansat til dit arbejde, idet du var den der passede bedst til stillingen, og du valgte at sige ja til jobbet, idet det passede til dine krav og ønsker på daværende tidspunkt. Holder alle faktorerne stadig stik? Det gør de sjældent. Mange ting kan ændre sig, du kan ændre dig, din chef kan ændre sig, du kan få ny chef eller kolleger og rammerne for dit arbejde kan ændre sig (økonomi, tid, ressourcer, sted osv.)
Det jeg ofte oplever når jeg hjælper med at gennemgå en arbejdsplads for stressende faktorer er, at mange mennesker ikke længere har helt styr på, præcist hvad der er deres arbejdsopgave.
Når man snakker om arbejdsopgaver, så snakker man om "Skal-opgaver" og "Kan-opgaver". Det er indlysende, at der er en klar forskel på disse opgaver. Den første type opgave er den slags opgave, som hele jobbet oprindeligt drejer sig om. Hvis du f.eks. er revisor, så skal der laves regnskaber, budgetter, holdes styr på folks bilag osv. Dette er "Skal-opgaver". "Kan-opgaver" er derimod opgaver, der som oftest ikke indgår i din jobbeskrivelse. Dette kunne være opgaver som at stå for gavekassen, den årlige julefrokost, uddeling af intern post, vedligeholdelse af edb osv. Alt sammen opgaver der er kommet til efterhånden og som ikke indgik i den aftale, du indgik med arbejdsgiveren da du blev ansat. Opgaverne er sikkert vigtige nok, men problemet er, at de har en tendens til at udvikle sig fra at være "Kan-opgaver" til at være "Skal-opgaver". Når du frivilligt har valgt at udføre en "Kan-opgave" forventes det pludseligt af dig, at du altid udfører den. Opgaven har nu ændret karakter og er ofte gået fra at være en fornøjelse til at være en plage.
Udover "Kan-opgavernes" uheldige udvikling, så sker der ofte også en kraftig tilgang af "Skal-opgaver" i løbet af en årrække på et arbejde. Der kommer måske en ny og krævende chef, måske bliver der indført besparelser, der kræver forøget arbejdstempo eller måske kommer der nye overenskomster der kræver flere timer på arbejdet. Alle disse faktorer kommer selvfølgelig ikke på én gang. Nej. Både "Kan-opgaverne" og "Skal-opgaverne" kommer som regel snigende langsomt ind af bagdøren.
Og hermed er ringen sluttet og vi er tilbage med kogningen af frøer. Når jeg beder stressede medarbejdere om at kigge på deres ansættelsesaftale og på, hvilke arbejdsopgaver der engang indgik i deres arbejdsområde, så får mange sig et chok. I løbet af en årrække er arbejdsbyrden langsomt men sikkert steget, nogen gange til det dobbelte eller tredobbelte.
Disse medarbejdere er i gang med at blive kogt levende. Og det værste er, at man ikke lægger mærke til det i hverdagen. Måske beklager man sig lidt, når man får tildelt en ny arbejdsopgave. Men så lover chefen, at det kun er for en begrænset periode, og pludselig er det blevet til en fast del af dit arbejde, som du ikke kan slippe af med.
Det altgennemtrængende problem er selvfølgelig, hvis man ikke engang imellem tager sit arbejdstermometer og måler temperaturen på sit arbejde. Dette kan gøres på mange måder, og vi er lige nu i gang med at udvikle en meget avanceret stresstest i StressAkademiet, som kan bruges til netop dette. Men det vigtigste er, at du ca. én gang om året tager en føling på, hvordan dit arbejde har udviklet sig det sidste år.
Har du fået påtaget dig flere "Kan-opgaver"? Er nogle af de gamle "Kan-opgaver" blevet til "Skal-opgaver"? Er chefen eller dine kolleger ved at skrue op for temperaturen for det vand du svømmer i?
Når du tager et temperatur-tjek minimum én gang pr. år, så sikrer du dig, at vandet aldrig bliver kogende varmt. Det er altid nemmest at aflægge sig opgaver, når de ikke er blevet for fasttømrede. Hvis det er tre måneder siden din chef gav dig en ny opgave, så kan du med rette prøve at få lavet arbejdsfordelingen om. Hvis du derimod har accepteret opgaven og udført den i de sidste fem år, så kan din chef sagtens påstå at det er "din opgave". Det bliver altså sværere og sværere at skrue ned for vandets temperatur jo længere tid du accepteret varmen.
I enkelte tilfælde kan de blive nødvendigt at gå til den sidste valgmulighed. Du har muligvis læst min artikel omkring de tre stressvalg. Det første valg er at acceptere situationen. Det vil sige acceptere, at du er ved at blive kogt.
Det andet stressvalg er at ændre situationen. Her snakker vi om at fralægge sig arbejdsopgaver og uddelegere ansvar. Dette svarer til langsom at skrue ned for temperaturen.
Det sidste stressvalg er at forlade situationen. Hvis du har et arbejde, hvor vandtemperaturen hastigt nærmer sig kogepunktet, og ingen er villige til at ændre på vandets mængde eller temperatur, så er det måske ved tide, at du hopper over i en anden gryde. Her snakker vi altså om at finde sig et nyt job. Jeg ved dette lyder nemmere end det ofte er, men hvis alternativet er at blive kogt levende hvad vælger du så?
Så mit råd til dig er følgende:
Tag et kig på dit arbejde, parforhold el.lign., hvor du er ved at nærme dig kogepunktet. Tænk engang over, hvad gryden, vandet, blusset og temperaturen symboliserer, og overvej hvilke ting du kan acceptere, hvilke du vil prøve at ændre og til sidst, hvilke ting du bliver nød til at forlade.
Når dette er sagt, mangler vi blot at tilføre krydderier, røre rundt et par gange, og voila, den kogte frø er nu klar til servering. Velbekomme!
