Fortæl os din mening



I må kontakte mig hvis nødvendigt

 

Forord // Super Simpel Sundhed

Printvenlig versionDato: 31-08-2011 12:12:58

FOR EN SJOVERE, SUNDERE OG MERE SIMPEL VERDEN

Allerførst vil jeg gerne takke dig for at have investeret tid i at læse dette forord, for af alle de ting, vi kan investere i, er vores sundhed det vigtigste. Vores energiniveau og generelle sundhedstilstand påvirker alt i vores liv, hvad end det er vores økonomi, spiritualitet eller evne til at være et forbillede for vores børn. Et vibrerende energioverskud gør alt i livet muligt.

Mit overordnede mål med denne bog er at aflive myten om at sundhed er svært og kompliceret. Tro mig, jeg er gået fra at skifte bremseklodser, vinterdæk og udstødningsrør til at fikse mig selv for både eksem, allergi og uren hud. Jeg føler mig toptunet og særdeles godt kørende. Sundhed er ikke raketvidenskab. Det er langt hen ad vejen logik for perlehøns. Så hvis du har købt bogen for at læse om molekyler og biokemi, så har du købt den forkerte bog.

Mange mennesker føler, at det er svært at finde ud af, hvad der er sundt at spise. Brugsens madpyramide bliver vendt på hovedet, og det vrimler med budskaber, der modsiger hinanden. Hvad er sundt, og hvad er blot sundt for fødevareindustriens økonomi? Det jeg selv gør, og det jeg gerne vil have dig til at gøre, er, at bruge din logiske sans. For mig virker det pænt logisk, at vi som mennesker er ment til at skulle spise det, som hænger på træerne og kommer op ad jorden. Henter jeg mine frugter og grøntsager i haven – ja, så behøver jeg slet ikke se nogen videnskabelig undersøgelse, som beviser, at det er noget af det allerbedste for mig og min krop. Jeg kalder det også intuitiv spisning. Vi ved udmærket godt, hvad der er sundt, og hvad der ikke er sundt.

Grundlæggende har jeg en overbevisning om, at der ikke er noget, som er så simpelt, at det ikke kan gøres kompliceret. Modsat er der heller ingenting, som er så kompliceret, at det ikke kan gøres simpelt. Jeg har ingen lange uddannelser, og i skolen var jeg bestemt heller ikke den skarpeste kniv i skuffen. Det gode ved sundhed og livsstil er, at man ikke behøver at være super klog for at skabe uanede mængder af energi eller for at tabe sig. Evnen til at slippe af med eksem og allergi afhænger bestemt heller ikke af din mentale kapacitet.

Jeg vil i denne bog trække essensen ud af al den logiske information, som jeg har pløjet mig igennem de seneste syv år. Jeg ønsker ikke, at du blot skal sluge det hele råt. Jeg håber, at du vil forholde dig kritisk til bogens mange råd og emner. TEST INFORMATIONEN OG TÆNK: Virker det logisk for mig?

Min fornemste opgave er at aktivere den visdom, du allerede går rundt med. Det er min klare overbevisning, at du udmærket ved, hvad der er godt for dig - og hvad der er mindre godt. Problemet er faktisk, at vi ved for meget og gør for lidt. Det handler om at skære ind til benet og ungå at gøre emnet mere kompliceret end det er.

For det er super simpelt.

Køb bogen her

Kommentarer

 
Super simpel sundhed

Små ændringer skaber store resultater.

Pris: 128,00 DKK