Nyt universitet med fokus på sundhed og personlig udvikling
High on Life University er en ny stærk kursusplatform på nettet. Universitetet har samlet nogle af Danmarks mest kompetente undervisere indenfor sundhed og personlig udvikling. Kurserne er for alle, der ønsker at leve et mere meningsfyldt liv. Glæd dig! Vi går i luften 15. marts!
Printvenlig versionDato: 21-02-2011 10:49:45
Den 15. marts går High on Life University i luften med en række spændende kurser med fokus på sundhed og personlig udvikling. Kurserne dækker det stadigt stigende behov, som det moderne menneske har for at udvikle sig og gro.
Kurserne i High on Life University strækker sig bredt fra kost, stress, motion, nærvær, passion, raw food og neo feng shui - alt sammen formidlet af personligheder som Oscar Umahro Cadogan, Pernille Melsted, Birgitte Nymann, Ernest Holm Svendsen, Sagar Bohnstedt og Søren Wolff. Alle er de førende på hver deres felt.
Kurserne er bygget op af 20-30 overskuelige 10-minutters moduler, der er lette at integrere i en travl hverdag. Modulerne indeholder små tænkeopgaver, øvelser eller opskrifter. Kursisterne får således ugentlig motivation til at leve det liv, de gerne vil - på en let og sjov måde.
Udvid horisonten hjemme i sofaen
Forfatter og foredragsholder Mads Bo Pedersen er manden bag det nye universitet. Mads Bo driver sundhedsorganisationen High on Life, som han startede i 2006. Han er overbevist om, at et menneske, der konstant bliver inspireret og udfordret lever et sundere, sjovere og mere meningsfyldt liv.
”Med High on Life University kan danskerne få inspiration og ny viden hjemme i sofaen med deres yndlingsthe i den ene hånd og musen i den anden. På den måde får alle mulighed for at være med – også danskere i små byer og i udlandet”, fortæller Mads Bo Pedersen.
Cand.mag.mig-selv
Kurserne skal man tage for sin egen skyld. Deltagerne bliver ikke uddannet til at undervise andre, men er for alle der er nysgerrig på livet og ønsker at tage ansvar og gro som menneske. Bedre livsforsikring fås ikke.