100 procent grøn smoothie: Moppedreng
Har man først prøvet kræfter med denne grønne bodybuilder,
bliver ens hverdag aldrig helt den samme.
Printvenlig version
Skrevet af: Mads Bo
Har man først prøvet kræfter med denne grønne bodybuilder, bliver ens hverdag aldrig helt den samme. Den er super basisk på grund af de mange grøntsager og indeholder store mængder klorofyl, jern, calcium og magnesium. Avocadoen byder ind med blandt andet gavnlige fedtsyrer og protein. En garanteret anderledes måde at få sine grøntsager på!
Ingredienser
2 tomater
½ økologisk citron uden skræl
1 avocado
6 cm agurk
1 håndfuld frossen spinat
1 håndfuld grønne ærter
1 lille håndfuld haricotvert bønner
En smule salt og peber (gerne Himalaya salt)
3 deciliter ris- eller mandelmælk
1 spsk kvalitetsolie
Hvordan
Kom den halve citron og avocadoen sammen med agurk, olie og tomat i blenderen. Blend med ris- eller mandelmælk og tilføj derefter de frosne spinatterninger, grønne ærter og bønner. Bestem selv konsistensen ved at justere med væsken. Blend i minimum 2 minutter og smag eventuelt til med Himalaya salt og peber.